Lili
stood in front of the old house of
her parents; she recognized it, remotely and hazily, like
something of which one had once dreamed.
Her brother
frequently asked her if she could not
remember this or that incident from common childhood.
The brother
was only a few years older than
Andreas
. And it had always been
Andreas
who had remembered all the incidents
of the past more clearly than anyone else. But
Lili
was always obliged to answer in the
negative, however hard she tried to conjure up pictures from
Andreas
' past. She always had such a strange
feeling, as if something were vibrating in the depths of her
being. But she was still too weak to form a precise idea of
what it was. Frequently these questions tortured her, and
her brother
felt it and desisted.
a1c19p009
Lili
stand vor
dem alten Patrizierhaus
, und sie erkannte es wieder, fern und
nebelhaft, wie etwas, von dem man einmal geträumt hat. Oft
fragte
der Bruder
sie, ob sie sich nicht dieses oder
jenes Vorfalls aus ihrer gemeinsamen Kindheit erinnern könne.
Auch
d
D
er Bruder
war nur wenige Jahre älter
gewesen
als
Andreas
. Und
Andreas
war doch immer derjenige gewesen, der
sich aller Ereignisse aus der Vergangenheit am besten und
genausten erinnerte. Aber immer musste
Lili
mit einem Nein antworten, wie heiss
sie auch ihr Denken anstrengte, um ein Bild aus der
Vergangenheit
Andreas
' wiederzufinden. Ihr wurde immer so
seltsam zu Mut, als klänge irgendetwas in der Tiefe ihres
Innern auf. Aber sie war wohl zu müde, um sich klar darüber
zu werden, was es war. Oft schmerzten diese Fragen sie, und
der Bruder
fühlte es und fragte nicht
mehr.
tsc19p009
Lili
stood in front of
the old ancestral home
and she recognized it, distant and
misty, like something one once dreamed of.
The brother
asked her often, if she could not
remember this or that event from their shared childhood.
The brother
had been only a few years older than
Andreas
. And
Andreas
had always been the one who could
recall all events from the past the most clearly and the most
accurately. But
Lili
always had to reply with a no, no
matter how ardently she strained her thoughts, to find an
image from
Andreas
' past again. She always felt so
strange, as if something in her inward depths resonated. But
she was apparently too tired to gain any clarity about what
that was. Those questions often pained her, and
the brother
sensed it and did not ask any
more.
ts-trc19p009
Lili
stod foran det gamle Patricierhus.
Hun kendte det nok igen, men det var som noget fjernt og
taaget, noget, hun en Gang havde set i Drømme.
d1c23p009
Ofte spurgte
Broderen
hende, om hun mindedes en eller anden
Oplevelse fra deres fælles Barndom.
Broderen
var kun nogle faa Aar ældre end
Andreas
, der altid havde været den, som havde
den bedste Hukommelse og tydeligst kunde huske tilbage. Men
Lili
maatte stadig ryste paa Hovedet. Hvor
meget hun end anstrengte sig, var det hende umuligt at finde
et klart Billede frem fra
Andreas
' Fortid ...... Hun blev altid saa
underlig tilmode, det var, som om der klang noget et Sted
langt inde i hende, men Tonen døde bort, inden hun formaaede
at holde den fast. Maaske var hun altfor træt ...... maaske
var det derfor, hun ikke var i Stand til at anspænde sin
Erindring.
d1c23p010
Ofte voldte disse Spørgsmaal hende
Smerte,
Broderen
følte det, og han spurgte ikke
mere.
d1c23p011
Lili
stood in front of the old patrician
house. She recognised the house, but it was like something
distant and dim, something she had once seen in dreams.
d1-trc23p009
Often
her brother
asked her if she remembered some
experience from their common childhood.
Her brother
was only a few years older than
Andreas
, who had always been the one who had
the best memory and could remember the most clearly. But
Lili
still had to shake her head. No
matter how great an effort she made it was impossible for her
to find a clear image from
Andreas
' past ...... She always got to feel
so strange, it was as if something sounded in a place deep
inside her, but the tone died away before she managed to hold
onto it. Perhaps she was too tired ...... perhaps that was
the reason why she was not able to strain her memory.
d1-trc23p010
Often these questions caused her pain,
her brother
felt it, and he did not ask any
more.
d1-trc23p011
Lili
stand vor dem alten Patrizierhaus,
sie erkannte es wieder, fern und nebelhaft, wie etwas, von
dem man einmal geträumt hat. Oft fragte
der Bruder
sie, ob sie sich nicht dieses oder
jenes Vorfalls aus ihrer gemeinsamen Kindheit erinnern könne.
Der Bruder
war nur wenige Jahre älter als
Andreas
. Und
Andreas
war doch derjenige gewesen, der sich
aller Ereignisse aus der Vergangenheit am besten und
genauesten erinnerte. Aber stets mußte
Lili
mit einem Nein antworten, wie heiß
sie auch ihr Denken anstrengte, um ein Bild aus der
Vergangenheit
Andreas
' wiederzufinden. Ihr wurde immer so
seltsam zumute, als klänge irgend etwas in der Tiefe ihres
Innern auf. Aber sie war wohl noch zu müde, um sich klar
darüber zu werden, was es war. Oft schmerzten
diese Fragen bitter und
der Bruder
fühlte es und fragte nicht
mehr.
g1c19p009